23. april 2024

Arkivfoto: Rolf Larsen.

En måling fra Arbejdsmarked og Rekruttering viser på beskæftigelsesprojektet "Flere Skal Med II" placerer Holbæk Kommune på 2. pladsen i at give de svageste ledige tilknytning til arbejdsmarkedet.

Arkivfoto: Rolf Larsen.

En måling fra Arbejdsmarked og Rekruttering viser på beskæftigelsesprojektet “Flere Skal Med II” placerer Holbæk Kommune på 2. pladsen i at give de svageste ledige tilknytning til arbejdsmarkedet.

Blandt de i alt 30 kommuner, som detlager i projekteter Holbæk Kommune kun overgået af Esbjerg/Fanø Kommune.

For formanden for Udvalget for Beskæftigelse og Uddannelse, Lars Dinesen (S), betyder det først og fremmest, at flere af de svageste ledige får en tilknytning til arbejdsmarkedet:

-Projektet retter sig jo mod nogle af de ledige, som er længst fra arbejdsmarkedet. Så når vi i juli måned har 24 procent af indsatsgruppen i enten beskæftigelse, uddannelse eller lønnede timer, så er det en rigtig god nyhed. Det betyder simpelthen, at de borgere kommer tættere på det arbejdsfællesskab, som mange af os andre tager for givet.

Projektet ”Flere Skal Med II” er en job- og virksomhedsvendt indsats medfinansieret af Styrelsen For Arbejdsmarked og Rekruttering. Målet er at gøre op med langvarige kontanthjælpsforløb ud fra devisen, at de ledige får mest ud af at komme ud på en rigtig arbejdsplads, og at det øger chancen for job, når man får en tillidsrelation til en fast medarbejder i kommunen.

-Det her er en rigtig god måde at arbejde på. Borgeren får en personlig jobformidler, der hjælper med at bygge bro til virksomhederne. Herfra er målet klart: Det handler om at komme i beskæftigelse eller i uddannelse, og det giver altså nogle gode resultater. Derfor er det nu også blevet den måde, vi generelt arbejder med den her gruppe på, siger Lars Dinesen.

Projektet og en positiv udvikling på arbejdsmarkedet har, i følge kommunen, bidraget afgørende til, at Holbæk Kommune før sommeren kom helt ned omkring 600 mennesker på kontanthjælp, hvilket er historisk lavt.