På streamingtjenesten Xee kan man følge forberedelser til sprængningen på havnen i Holbæk i forbindelse med opførelsen af nye boliger.
De sker i den nye programserie “Her Sprænges”, som følger to to firmaner og en gruppe mænd, som udlever deres ultimative drengedrøm, nemlig at sprænge ting i luften, igennem deres arbejde.
Det er dog langt fra ufarligt, når tonstunge konstruktioner skal sprænges i luften med kilovis af sprængstof. Jobbet kræver præcision, forsigtighed og stor tålmodighed. Og så kræver det også, at man rykker ud, når kunden ønsker det – uanset tid og sted – og det betyder, at familielivet til tider sættes på standby.
Men alt det hårde arbejde og de mange forberedelser er det hele værd, når de råber “Her Sprænges”, trykker på detonatorknappen og ser alt lige fra skorstene, vindmøller, betonfundamenter og træer splintres i tusindvis af stykker.
I aftenens program er der nerver på hos Sprængningstejensen Wegge, når Holbæks borgmester Christina Krzyrosiak Hansen skal trykke på tændapparatet og dermed får dynamit til at splintre en række pæle i forbindelse med byggeri på Holbæk havn.
Programmet sendes i aften kl. 21.30 på streamingtjenesten Xee. Hvis man ikke kan nå det i aften, så genudsendes programmet fredag kl. 21.30, lørdag kl. 20.30 og søndag kl. 12.25.
Læs også: Med dynamit og spadestik – borgmesteren indledte nyt boligbyggeri på havnen