26. april 2024

Foto: Michael Johannessen

Foto: Michael Johannessen
Butikkerne har masser af tilbud, og de lokale bilforhandlere udstiller biler når der fredag er biludstilling og aftensalg i bymidten i Holbæk.

Ahlgade, Smedelundsgade og Labæk bliver gjort til gå-gader og i byens caféer og restauranter er der selvfølgelig mulighed for at få noget at spise. Fra klokken 16 og frem til 21 vil der være musik flere forskellige steder i byen.

I disse coronatider, har det været nødvendigt med nogle forholdsregler. Derfor har Holbæk Byforum lavet en aftale med Holbæk Løbeklub, der stiller folk i gule veste til rådighed, som skal sørge for, at der holdes afstand. De vil også være udstyret med rigeligt håndsprit.

Arrangementet starter klokken 10 og slutter klokken 21.