En 54-årig kvinde fra Svinninge overraskede tirsdag formiddag to indbrudstyve i sit hjem på Villavej i Svinninge.
Da kvinden låste sig ind ad hoveddøren, flygtede to mænd via havedøren og forsvandt i ukendt retning i området
Politiet blev alarmeret og sendte en patrulje til området for at lede efter de to mænd, men forgæves.
Mændende beskrives som:
A: Mand, Ikke etnisk dansker af udseende, 18-25 år, 175-185 cm, Hudfarve: Brun, Iført: Sort kasket og sort trøje; og B: Mand, Dansk af udseende, Hårfarve: Lys, Hårlængde: Kort, Iført: Gråt arbejdstøj.
For at komme ind i huset havde mændene brudt et kældervindue op og hele huset var blevet undersøgt. Ifølge politeit havde de formentlig ikke nået at stjæle noget, inden de blev overrasket og flygtede.
Politiet i Holbæk hører gerne fra personer, der har bemærket de to mænd i området, eller som kan give oplysninger om deres identitet. Politiet kan kontaktes på telefon 114.