25. april 2024
Arkivfoto: Rolf Larsen.

Arkivfoto: Rolf Larsen.

Fører og passager stak af, da politiet ville kontrollere en personbil ved Svinninge tirsdag aften.

Klokken havde lige passeret 21 da en politipatrulje besluttede sig for at kontrollere bilen, men i første omgang forsøgte den at køre fra patruljen. På Lammefjordsvej i Svinninge blev personbilen dog efterladt, hvorefter to mænd flygtede i løb væk fra bilen.

Føreren fik politiet ikke fat i, men genkendte ham dog som en 18-årig mand fra Regstrup.

Passageren blev indhentet og identificeret som en 20-årig mand fra Regstrup. Han blev anholdt og fundet i besiddelse af 11 gram hash, som medførte en sigtelse for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.

Politiet valgte at beslaglægge bilen, som er ejet af den 18-årige fører. Det skete fordi han ikke har nogen førerret og tidligere er blevet afsløret flere gange for kørsel i bilen uden førerret.

Den 18-årige kan derfor forvente at høre nærmere fra politiet, når han skal sigtes, og senere, når sagen mod ham og spørgsmålet om endelig konfiskation af bilen skal afgøres.