26. april 2024

Foto: Morten Sundgaard - Skadestedsfotograf.dk.

Foto: Morten Sundgaard – Skadestedsfotograf.dk.

Onsdag aften klokken 22.54 blev Vestsjællands Brandvæsen kaldt ud til en brand brand i en bil på en p-plads ved Rema 1000 på Hovedgaden i Svinninge.

Brandvæsnet fik hurtigt slukket branden, der var i motorrummet på bilen.

På grund af varmen var bilens frontrude faldet ind i bilen.

I forbindelse med efterforskning af branden fik politiet kontakt til en 41-årig kvinde fra Føllenslev, som under kørsel ad Hovedgaden havde undret sig over en yngre mand, der løb væk fra parkeringspladsen og videre ad Hovedgaden til en lille, rød bil, som han kørte væk i. Kort efter opdagede hun ild ved bilen og slog alarm.

Bilejeren blev underrettet om branden og oplyste i øvrigt at have stillet bilen på stedet allerede om eftermiddagen.

Den mistænkelige mand blev beskrevet som: A: Mand, 18-26 år, Kropsbygning: Almindelig, Hårfarve: Sort, Hårlængde: Kort, Iført: Mørkt tøj.

Ingen kom til skade ved branden, som nu undersøges nærmere af politiet.

Politiet i Holbæk hører gerne fra personer, der har set manden på parkeringspladsen inden brandens opståen, eller som kan give oplysninger om ham og/eller hans flugtbil. Politiet kan kontaktes på telefon 114.

This slideshow requires JavaScript.