20. april 2024
Mads Bobjerg Larsen. Foto: Rolf Larsen.

Mads Bobjerg Larsen. Arkivfoto: Rolf Larsen.

Mads Bobjerg Larsen. Foto: Rolf Larsen.
Mads Bobjerg Larsen. Foto: Rolf Larsen.

Holbæk B&I tog søndag eftermiddag imod B93 på Holbæk Stadion til i 3. runde af 2. division.

Mads Bobjerg Larsen bragte efter 10 minutters spil Holbæk foran 1-0. Holbæk viste god boldkontrol og havde flere god opspil i de første 25 minutter af kampen understreget af Rasmus Suhrs 2-0 scoring i 26. minut.

Inden den første halve time var gået havde også Malte Sjørslev sendt bolden i gæsternes net og dermed bragt Holbæk foran 3-0.

Hen mod slutningen af 1. halvleg begyndte B93 at røre mere på sig. En indfight med en B93 spiller endte med et gult kort til Holbæks Gustav Gjøg.

Med et par minutter tilbage af 1. halvleg fik B93 tildelt et frispark på midten af Holbæks banehalvdel og det blev eksekveret med god sikkerhed direkte ind foran målet. Men Holbæks målmand var på plads og fik bold.

Efter pausen havde Holbæk igen fin kontrol.

I 56. minut fik Holbæk stablet et godt angreb på benene, der dog endte med, at bolden blev sendt til hjørne. Hjørnesparket blev herefter placeret fint ind foran målet, men en hurtig B93 spiller fik headed bolden væk. Bolden blev hurtigt samlet op af Holbæk, men det efterfølgende forsøg på mål blev afværget af forsvaret.

Otte minutter senere havde gæsterne et god mulighed, efter et hurtigt angreb. Bolden blev sendt direkte mod Holbæk mål, men Mikkel Kvist Willumsen var på plads og tog bolden i armene. Et par minutter senere fik B93 frispark, men bolden blev sendte direkte over Holbæks mål.

Gæsterne forsøgte at lægge pres på hjemmeholdet, selvom det ind i mellem virkede lidt halvhjertet, f.eks. da B93 sendte bolden mod målet i 70. minut, blot for at ramme sidenettet.

I 79. minut lykkedes det så B93 at reducere, da Magnus Krogh Hansen scorede til 3-1.

Holbæk forsøgte at holde gæsterne skak resten af kampen, men i tillægstiden fik B93 reduceret til slutresultatet 3-2 på et mål af Haitam Hajjami.

This slideshow requires JavaScript.