3. maj 2024

Arkivfoto: Morten Sundgaard - Skadestedsfotograf.dk.

Klokken 02.00 i nat slog personalet på Cirkle K på Valdemar Sejrsvej i Holbæk alarm, fordi en mandlig kunde voldte problemer i butikken.

Det viste sig at være en 45-årig mand fra Hørve, der som kunde i butikken havde taget en øl, som han dog ikke ønskede at betale for. Endvidere var han begyndt at drikke af sin øl, men personalet ønskede blot manden bortvist fra butikken for at få genoprettet roen.

Politiet kørte ham til togstationen, så han selv kunne sørge for at komme hjem.