2. maj 2024

Foto: Rigspolitiet.

Torsdag eftermiddag gik en mand rundt med sin penis stikkende op af bukselinningen på Holbæk Fælled.

En 54-årig kvinde anmeldte kl. 16.03 til politiet, at hun kort forinden gik på “Fælleden” med sin hund, da hun mødte en mand, der gik med sin penis stikkende op af bukselinningen. Mandens bukser var trukket lidt ned, så skridtet var blottet i længere tid, hvorfor anmelderen ikke antog det blot var for at tisse.

Manden blev beskrevet som værende dansk af udseende, 180-185 cm høj og kraftig af kropsbygning. Hans hudfarve var hvis og han havde kort brunt hår. Manden var iført mørk parkacoat med pelskrave og jeans. Han medbragte en mobiltelefon.

Politiet efterforsker sagen og vil i den forbindelse gerne i kontakt med vidner, der har bemærket den beskrevne mand i området omkring ”Fælleden” torsdag eftermiddag. Politiet kan kontaktes på telefon 114.