17. maj 2024

Arkivfoto: Morten Sundgaard - Skadestedsfotograf.dk.

Politiet måtte ved halv tre-tiden i nat rykke ud til uorden på et diskotek i Nygade i Holbæk, hvor flere personer var oppe at toppes.

Det viste sig, at en 20-årig mand fra Vig var blevet udsat for vold, idet han var blevet ramt af et knytnæveslag i ansigtet.

Politiet fik klarlagt, at gerningsmanden var en 20-årig mand fra Nykøbing Sj., som blev anholdt og sigtet for vold. Efter sagsbehandlingen blev han løsladt, men han kan forvente at høre nærmere fra politiet, når sagen skal afgøres, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.