21. september 2024

Arkivfoto: <a href="https://pixabay.com/users/sof_lo/">sof_lo</a> / Pixabay

Arkivfoto: sof_lo / Pixabay

Sammen med lærer Dorthe Rise sætter Tølløse Bibliotek fokus på læsning i 2018 med en bogklub for de 9-12 årige.

Dorthe Rise, der til daglig er lærer på Kildedamsskolen, vil være tovholder på bogklubben, der mødes første gang tirsdag d. 8.januar kl. 17 – 18 på Tølløse Bibliotek.

– Mange steder læser vi, at børn og unges interesse for bøger og for at læse er dalende. Dette kan virke som et paradoks, når der i disse år bliver udgivet et hav af skønne og spændende børne- og ungdomsbøger, der på hver deres måde har noget interessant på hjertet, siger Dorte Rise og fortsætter:

– Disse fantastiske bøger skal vi have gjort opmærksomme på og vigtigst af alt – få børnene og de unge til at læse dem.

– Vi skal læse sjove, skæve og spændende bøger, som vi både læser sammen og hver for sig.
For at litteraturen rigtig kommer til live, så skal vi tale om det. Vi skal dele vores oplever og fortolkninger, slutter Dorte Rise.

Alle børn mellem 9-12 år er velkommen i Bogklubben og det kræver ikke ekstra gode læsefærdigheder. Hvis man har lyst til at være med, så kan man tilmelde sig på biblioteket.