22. november 2024

Christian Fuhlendorff kan opleves på HOM. (PRfoto)

Christian Fuhlendorff kan opleves på HOM. (PRfoto)
Holbæk & Omegns Musikskole er efterhånden kendt for sine populære debat-foredrag, som er blevet fremført af mange berømtheder. Onsdag d. 14. november er det standup-komiker Christian Fuhlendorff´s tur.

’For at gøre en lang historie kort’ kalder Fuhlendorff sit debat-foredrag, som tager deltagerne gennem en rejse på over 13,8 milliarder år kogt ned på bare 45 minutter.

Oplev én af vor generations absolut største og mest begavede komikere vende temaer om livets store spørgsmål. Fuhlendorff mener, at vi skal forstå vores fortid, for at kunne forstå nutiden, og det skal nok blive interessant samt debatskabende, når det bliver vendt op og ned og rundt i komikerens krøllede hjerne.

Med Fuhlendorff bliver man klogere
Med intelligens og et af de største funny bones branchen har set, har Fuhlendorff lagt publikum for sine fødder. Han har turnéret med fire one man shows og spillet utallige TV roller. Fuhlendorff vandt prisen som årets komiker i 2015 og var nomineret igen i 2018. Fuhlendorff er en komiker, der i sjælden grad samler generationer og fra hvis shows og foredrag man ALTID går klogere – videre ud i verden. Hans aktuelle foredrag er ingen undtagelse, og her bliver man taget med på en rejse, hvor livets store spørgsmål vendes.

HOM oplyser, at der er gratis adgang til arrangementet på Krovejen 26 i Gundestrup, men det anbefales at reservere plads på tlf. 59660866. Du kan læse mere om arrangementet på www.hom-musik.dk