16. oktober 2024

Der er mulighed for at opleve de gamle maskiner for fuld damp. Også veterantog og dampskib er med på træffet. Arkivfoto: Carsten Salbo.

Der er mulighed for at opleve de gamle maskiner for fuld damp. Også veterantog og dampskib er med på træffet. Arkivfoto: Carsten Salbo.

I weekenden er Andelslandsbyen centrum, når store damprevne maskiner – og små legetøjsmodeller – indtager både Andelslandsbyen og Holbæk ved arrangementet Damp og Nostalgi.

Træffet, der bl.a. byder på damptromler og lokomolbiler, modeltoge, dampskibe, veterantog, veterankøretøjer, Nimbusmotorcykler, er et samarbejde mellem Andelslandsbyen og Damptromleklubben.

Under arrangementet kører en veteranbus i pendulfart mellem Holbæk station, Holbæk havn og Andelslandsbyen Nyvang, så du ikke skal bekymre dig om at kunne komme omkring.

Der kan køres med damplokomotiv til og fra Holbæk Station med Vestsjællands Veterantog og dermed opleve hvordan det var, at køre med tog i “de gode gamle dage”. Der køres mellem Hørve og Holbæk og køreplanen kan ses her.

Fra havnen i Holbæk kan man sejle med dampskibet S/S Skjelskør, der er bygget i 1914 og året efter blev indsat i fast rutefart mellem Skælskør by, Agersø og Omø indtil 1962. I dag er det Danmarks eneste dampdrevne skrue-passagerskib, og sejler stadig med passagerer på tur, hovedsageligt rundt i Roskilde Fjord. Sejltider kan ses her.

Der er altså masser af mulighed for at og opleve de gamle dampmaskiner, der har haft så stor betydning for den moderne udvikling.

Se mere om arrangmentet, åbningstider og priser på www.andelslandsbyen.dk.