TV 2 sender vejrudsigt fra Brorfelde Obersvatoriet – og du kan se med

Prfoto: Holbæk Kommune.

I efterårsferien kan du på Brorfelde Observatorium opleve, hvordan TV2 Vejret optager en vejrudsigt, når de lægger vejen forbi og sender fra kikkerttårnet i observatoriets værkstedsbygning.

– Vi sætter stor pris på, at TV2 Vejret er interesseret i at sende vejrudsigten fra Brorfelde Observatorium. Vi synes, det hænger godt sammen med vores formidling og efterårsaktiviteter, hvor vi beskæftiger os med forskellige typer af observationer, som springbræt til at undersøge og forstå verden omkring os, siger Julie Bouchet, leder af Brorfelde Observatorium.

Mandag til torsdag i efterårsferien sender TV2 Vejret live fra Brorfelde Observatorium kl. 17.55 og der kan alle selvfølgelig være med på en kigger. Det er blandt andet Cecilie Hother fra TV2 Vejret, der stiller op i efterårsferien, når holdet rykker ud på Brorfelde Observatorium.

TV2 Vejret sender løbende vejrudsigten fra udvalgte lokationer i Danmark – og her er Brorfelde Observatorium blevet udvalgt som lokation i det meste af efterårsferien. Faktisk begyndt samarbejdet med TV 2 Vejret allerede tilbage i august måned, da TV2 Vejret sendte live fra Brorfeldes bakker ved kuplerne.

Denne artikel er publiceret den 8. oktober 2017 og indholdet er muligvis ikke længere dækkende.

Leave a Reply