Et bredt flertal bestående af 29 ud af byrådets 31 medlemmer har indgået en aftale om Budget 2018-2021.
Flertallet, der består af Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, Enhedslisten, Lokallisten, Radikale Venstre, Konservative og Venstre, benytter muligheden for at sætte skatten op med i alt 43,5 millioner kroner og optager de lån, som Økonomi- og Indenrigsministeriet har givet grønt lys til.
Partierne har også besluttet at genindføre dækningsafgiften og byggesagsgebyrerne.
Mens lånemulighederne, ifølge aftalen, blandt andet anvendes til at styrke likviditeten, bruges de ekstra skatteindtægter til at rulle en række spareforslag fra Økonomiudvalgets oprindelige budgetforslag tilbage. Det gælder særligt på børne- og ældreområdet.
Der laves et løft på småbørnsområdet på 20 millioner kroner. Herudover vil pædagogerne i Folkeskolen ikke fremover være bundet til mellemtrinnet. I stedet skal de styrke inklusionen bredt i skolen. Halvdelen af ressourcerne bliver desuden flyttet til daginstitutionsområdet.
Tilgengæld vil der blive sparet på specialområdet både for børn og voksne.
Partierne bag aftalen vil indgå en lokal arbejdstidsaftale med lærerne i Holbæk Kommune: “Vi ønsker et stærkt samarbejde baseret på gensidig tillid, respekt og anerkendelse”, som det hedder i aftalen. Arbejdstidsaftalen skal indeholde bestemmelser om undervisnings- og forberedelsestid, der skal være udgiftsneutral for kommunen.
Partierne bag aftalen har endvidere lavet en udviklingspulje på i alt 10 millioner kroner. Midlerne skal anvendes til at understøtte projekter, der styrker de lokale fællesskaber i hele kommunen. For at styrke turismen på Orø bliver det desuden gratis at tage cyklen med sig på Orø-færgen.
Aftalen betyder endvidere, at en foreslået reduktion på omkring 15 millioner kroner til kommunens enheder ved sygdom trækkes tilbage. Hertil kommer, at partierne fastholder en investering på fem millioner kroner i kompetenceudvikling af personalet i kommunen, ligesom der også er fjernet en besparelse på tre millioner kroner fra trepartsmidlerne.
Ifølge aftalen skal der fra 2019 gennemføres en effektiviseringsstrategi, på 28 millioner i 2019, 56 millioner i 2020 og 84 millioner i 2021. Hertil kommer, at anlægsrammen reduceres med 36,9 millioner kroner i 2019 og 2,6 millioner kroner i 2020.
Der gennemføres endvidere en reduktion på administrationen som følge af decentralisering på 5 millioner kroner i 2018 stigende til 10 millioner i overslagsårene.
Dokumentation: Ændringsfoslag til budget 2018-2021.
Der er tale om ændringsforslag til det oprindelige budgetforslag, som kan læses her.
Man skal lige være opmærksom på,
at det ikke kun var turismen, man vil fremme på Orø ved at tage cykler gratis med færgen – NEJ det var selve “Øens udvikling”, som man derved ville styrke !!!
Det må så “svæve i vinden”, hvorledes gratis overførsel af cykler kan fremme øens udvikling. ????
En rigtig god ting er imidlertid, at skoleeleverne fra Holbæk By Skole fremover kan rejse gratis med færgen for at fremme et godt samarbejde mellem afdelingerne og afdelingernes elever. OK 🙂