22. november 2024

Foto: Rigspolitiet.

Foto: Rigspolitiet.
En 79-årig kvinde fra Tølløse blev onsdag formiddag omkring kl. 10.30 frastjålet sin pung, da hun var på indkøb i et supermarked i Vestergade i Tølløse.

I supermarkedets grøntafdeling blev hun kontaktet af to fremmede kvinder, hvoraf den ene på et fremmedsprog stillede spørgsmål om frugten, medens den anden kvinde stillede spørgsmål om gifler.

Under forvirringen lykkedes det kvinderne, at stjæle den 79-årige kvindes pung. Deres offer opdagede først, at hun manglede sin pung, da hun skulle betale for sine varer ved kassen.

De to mistænkte kvinder, som hurtigt havde forladt forretningen, beskrives som:

A: Kvinde, Østeuropæisk af udseende, 45-50 år, 155-160 cm med kraftig krobsbygning. Hendes hudfarve beskrives som brun og håret beskrives som mellemlangt, sort hår, som var sat i en 20 cm lang hestehale.

B: Kvinde, Østeuropæisk af udseende, 20-29 år, 155-160 cm med almindelig kropsbygning. Hendes hudfarve beskrives som brun og håret som sort. Hun var iført sort kasket.

Begge kvinder talte et fremmed sprog.