29. marts 2024

Pernille Schou Jørgensen fra Jyderup er med på DGI Verdenshold. Foto: DGI.

Pernille Schou Jørgensen fra Jyderup er med på DGI Verdenshold. Foto: DGI.
Pernille Schou Jørgensen fra Jyderup er med på DGI Verdenshold. Foto: DGI.
Det populære DGI Verdensholdet gæster i disse dage regionen og med på holdet er Pernille Schou Jørgensen fra Jyderup – den ene af blot to gymnaster fra Sjælland på holdet.

Holdet, der giver opvisning i Antvorskovhallen i Slagelse torsdag, øver sig onsdag aften i Mørkøv Hallen på holdets nye show IMANI, der betyder tro på swahili.

Og det er netop troen på sig selv, hinanden og fællesskabet, der er omdrejningspunktet for DGI Verdensholdets nye show. Showet er en kombination af spektakulære spring, kreative koreografier og innovative bevægelsesformer og nye redskaber.

Torsdag optræder Verdensholdet i Slagelse og det er noget Pernille glæder sig til:

– Det bliver så fedt. Men det bliver også ekstra nervepirrende. I hvert fald for mig, fortæller Pernille Schou Jørgensen, der nok kan se frem til, at både familie og venner finder vej til showet i Slagelse.

Mens verdensholdet er på disse kanter, overnatter gymnasterne hos Pernilles forældre i Jyderup.