18. april 2024

Finn Reiner i front for Reiners Big Band ved koncerterne i Polen sidste år. PRfoto.

Finn Reiner i front for Reiners Big Band. PRfoto.
Finn Reiner i front for Reiners Big Band. PRfoto.

Reiners Big Band var i den forgangne weekend på turné i Polen og ved turnéens afslutning fik både bandet og sangerne Louise Ravn Christensen og Jesper Martinussen overrakt flotte anerkendelses-diplomer.

Forud havde Reiners Big Band åbnet turneen fredag den 16. september med en aftenkoncert i Rawiez. Her fik bandet hurtigt publikum med og stemningen blev yderligere forhøjet, da sangerne gik ned blandt publikum og sang de internationale tophits fra bandets populære repertoire. Der måtte flere ekstranumre til før Reiners Big Band fik lov til at gå fra scenen. Dermed var turneen startet på fornemste måde, hvilket gav genlyd ved de efterfølgende koncerter.

Lørdag startede bandet på den Internationale Music og Folklore Festival med første koncert i Rydzyna og senere i Leszno. Begge steder med samme succes og dagen skulle vise sig at indeholde endnu en koncert. Reiners Big Band var inviteret til grillparty på overnatningsstedet slottet Rydzyna Castle, hvor også mange af festivalens øvrige bands var indkvarteret og efter maden takkede Reiners Big Band ved at give en spontan slotskoncert. Det blev en fantastisk oplevelse og med rigtig mange unge fra de andre bands og dansegrupper kom feststemningen hurtigt helt i top, fortæller kapelmester Finn Reiner.

Søndag gav Reiners Big Band koncert på den afsluttende festival finale i Kulturhuset i Leszno. Her spillede også andre bands og flere folklore dansegrupper var på scenen før Reiners Big Band med mange rosende ord om bl.a. engagement, talent, energi og spilleglæde fik overrakt de anerkendte diplomer.

Bandet blev efter koncerten budt på en overdådig afskedsmiddag ved et flot pyntet bord. Denne var skænket af Music og Folklore Festivalen med lederen Tadeusz Paproski, som vært og deltager sammen med den for bandet tilstillede guide og tolk. Ved bordet fortsatte de rosende ord, som blandt andet indeholdt en invitation til Reiners Big Band om at spille på en anerkendt festival i Tjekkiet næste år.

Polen turneen blev således en helt igennem kæmpe oplevelse for Reiners Big Band, som nu er hjemme igen og kan se frem til næste store job: DM i Latin 2016 lørdag den 8. oktober.

This slideshow requires JavaScript.