26. april 2024

Bertold Brecht Foto: Bundesarchiv, Bild 183-W0409-300 / Kolbe, Jörg / <a href="https://creativecommons.org/licenses/by-sa/3.0/de/deed.en">CC-BY-SA 3.0</a>

 Bertold Brecht Foto: Bundesarchiv, Bild 183-W0409-300 / Kolbe, Jörg / CC-BY-SA 3.0

Bertold Brecht Foto: Bundesarchiv, Bild 183-W0409-300 / Kolbe, Jörg / CC-BY-SA 3.0

På torsdag giver sanger og skuespiller Marianne Knorr sine fortolkninger af en række Brecht-sange, akkompagneret af pianist Søren Tuxen.

Bertolt Brecht er en af de store fornyere af europæisk teater i 1920’erne og 30’erne med sit episke (og politiske) teater. Mange af hans stykker regnes nu for klassikere, f.eks. “Laser og Pjalter”, “Mutter Courage og hendes børn”, “Mahagonny”, “Den kaukasiske Kridtcirkel” og “Det gode menneske fra Sezuan” – og ikke mindst er nogle af sangene fra hans stykker kendt af mange – “Mac the Knife”, “Sørøver-Jenny”, “Alabama-Song”, “Sangen om Moldau” og mange andre med Weills og Eislers skæve musik.

Nu kan du genhøre – eller stifte bekendtskab med – nogle af disse legendariske sange ved et spændende café-arrangement på Teatret FAIR PLAY.

Som særligt indbudt gæst, kommer professor og tidligere rektor på Statens Teaterskole og Rytmisk Musikkonservatorium, Olav Harsløf, der har valgt fire sange, som han synes særlig godt om, har et særligt forhold til, og som han synes har noget vigtigt at sige os.

Billetter á 100 kroner kan købes via www.fairplay.dk
– et glas vin/øl samt kaffe og te er inkluderet i billetten.