26. april 2024

Birol Serinkanli - her i infight med en Dalum-spiller Foto: Rolf Larsen.

 Birol Serinkanli - her i infight med en Dalum-spiller - har forlænget sin kontrakt med Holbæk B&I. Foto: Rolf Larsen.

Birol Serinkanli – her i infight med en Dalum-spiller – har forlænget sin kontrakt med Holbæk B&I. Foto: Rolf Larsen.
Denne sæson lakker mod enden – der er blot tre kampe tilbage og Holbæk B&I er sikret fortsat deltagelse i 2. division – så det er tid til at indgå og forlænge spiller kontrakter.

Klubben har hentet Jonas Thomsen fra Kalundborg GB på en to-årig aftale. Thomsen har tidligere spillet for HB Køge og været med FC Vestsjælland i Superligaen. Og så er Holbæk ikke ukendt for Thomsen, der har spillet i klubben i ungdomsårene.

To af Holbæks nuværende spillere har forlænget deres kontrakter. Det gælder Simon Ustrup, der har været en fast del af holdet i forårets nedrykningsspil og en af holdets profiler og kulturbærere Birol Serinkanli, som har lavet en 2-årig aftale med klubben.