15. juni 2024

En 24-årig mand fra Holbæk er blevet varetægtsfængslet, sigtet for at have sat ild til nogle skraldespande på og ved Holbæk Station.

Natten til fredag d. 17 juli måtte Holbæk Brandvæsen flere gange rykke ud til småbrande. Blandt andet var der sat ild til fem skraldespande på Holbæk Station.

Lokalpolitiet i Holbæk har siden gerningstidspunktet efterforsket sagen og fandt frem til den 24-årige ud fra bl.a. videoovervågningen på Holbæk station.

Den 24-årige var blevet prøveløsladt den 10. juli i forbindelse med afsoning af en frihedsstraf i en anden sag om brandstiftelse.

I går blev han fremstillet i grundlovsforhør, sigtet for at have sat ild til de fem skraldespande på og ved Holbæk Station natten til den 17. juli.

Han blev varetægtsfængslet frem til foreløbig den 25. augst.

Retten har nedlagt navneforbud i sagen.

Læs også: Flere påsatte brande i nat