15. juni 2024

Voldsomt ser det ud, når soldaterne slås ved Holbæk Middelalder Dage. Arkiv foto: Rolf Larsen.

Voldsomt ser det ud, når soldaterne slås ved Holbæk Middelalder Dage. Arkiv foto: Rolf Larsen.
Voldsomt ser det ud, når soldaterne slås ved Holbæk Middelalder Dage. Arkiv foto: Rolf Larsen.
Fra i dag til og med søndag kan man opleve middelalderen på Fælleden i Holbæk.

Det er foreningen Holbæk Middelalder Dage, som igen i år holder middelaldermarked med deltagere fra nær og fjern. På markedet kan man blandt andet opleve en bager, se smeden arbejde, købe varer og i det hele taget mærke markedsstemningen.

Kroen er åben for trætte muskler og tørstige sind.

Der er også mulighed for at prøve at skyde med bue, kaste med økse, prøve rustninger og våben – og selv kæmpe. Og man kan høre middelaldermusik og middelalderfortællinger i løbet af dagen.

Der vil også være drabelige kampe med middelaldrens våben.

Det er fjerde år i træk, at der holdes Middelalder Dage i Holbæk.

Se hele programmet og yderligere info på www.hmd.dk