7. maj 2024

I nat klokken 01.39 modtog politiet en anmeldelse fra en 18-årig kvinde, som var blevet kontaktet af en nærgående mand i Rolighedsstræde i Holbæk, da hun var ude og lufte sin hund.

Manden havde været nærgående uden at røre hende og han havde fulgt efter hende og vist nogle penge frem.

Den unge kvinde begyndte at løbe fra stedet og den fremmede mand fulgte kortvarigt efter på sin cykel, inden han forsvandt i området ved havnen.

Flere patruljer ledte efter manden, som den 18-årige beskrev som: mand, mellemøstlig af udseende, ca. 25 år, ca. 175 cm høj, spinkel af bygning, sort hår, iført sort læderjakke og mørkebukser, kørende på en blå/sort cykel med hvid skrift.

Politiet fandt ikke manden.

Lignende sag fra Snertinge
Manden fra Rolighedsstræde er måske den samme mand, som står bag en lignende hændelse i Snertinge mandag aften.

Her havde pårørende til en 8-årig pige kort efter klokken 22 anmeldt til politiet, at den 8-årige og en veninde på et tidspunkt mellem kl. 21.10 og 21.30 på Bakkekammen i Snertinge var blevet kontaktet af en yngre, fremmed mand, der havde forsøgt at lokke pigerne med penge, ligesom han havde muligt havde forsøgt at tage fat i dem.

Manden blev ved anmeldelsen beskrevet som 14-16 år, sort krøllet hår, iført en hvid T-shirt og kørende på en sort/grå MTB-cykel. Han var forsvundet i ukendt retning.

Politiet hører gerne fra personer, der har bemærket manden – enten i Holbæk eller Snertinge, eller som kan give oplysninger om hans identitet. Politiet kan kontaktes på tlf. 114.