6. maj 2024

Arkivfoto: Rolf Larsen.

Folketingskandidaterne vil mødes i "autentiske omgivelser" - på McDonald's i Holbæk. Foto: Rolf Larsen.
Folketingskandidaterne vil mødes i “autentiske omgivelser” – på McDonald’s i Holbæk. Foto: Rolf Larsen.
Valg og valgløfter er måske lidt som fastfood – hurtig og fuld af tomme kalorier. Nu kan du møde ikke mindre end fem folketingskandidater på McDonald’s i Holbæk.

I aften søndag er det Brian Mikkelsen fra Det Konservative Folkeparti og Astrid Krag fra Socialdemokraterne (var MF’er for Socialistisk Folkeparti, men trådte ud af SF i januar 2014 og meldte sig ind i Socialdemokraterne i stedet).

Begge er skatteordførere, så duellen duellen kommer primært til at dreje sig om skatter og afgifter – både for erhvervsliv og for private.

Brian og Astrid “duellerer” klokken 19 til 21 hos McDonald’s på Valdemar Sejrsvej.

Frokostgæsterne får også politik til maden
Har man ikke fået nok politik til sin BigMac eller Happy Meal, kan man møde tre andre folketingskandidater tirsdag eftermiddag. Her er det Rasmus Helveg Petersen fra Det Radikale Venstre, Jakob Jensen fra Venstre – Danmarks Liberale Parti og Kaare Dybvad fra Socialdemokraterne som er gået sammen for at “møde vælgerne i uformelle og autentiske omgivelser”, som det hedder i en pressemeddelelse.

Rasmus, Jakob og Kaare mødes med de sultne McDonald’s kunder tirsdag kl. 13.30 – 14.30.