12. december 2024

Fyrværkeri er flot - men det er ikke noget vores firbenede venner bryder sig om. Foto: Semnoz.

Fyrværkeri er flot - men  det er ikke noget vores firbenede venner bryder sig om. Foto: Semnoz.
Fyrværkeri er flot – men det er ikke noget vores firbenede venner bryder sig om. Foto: Semnoz.
Den store nytårsfest kan være slem for de firbenede. En række enkle råd kan dog hjælpe dyrene roligt ind i det nye år

Bulder og brag er en del af masser af nytårsfestligheder for os mennesker – men er ikke nødvendigvist særligt sjov for vores kæledyr.

– Mange af vores husdyr bliver bange for vores nytårsfyrværkeri. Hvis eksempelvis din hund eller kat er bange for glimtene eller bragene, så kan nytårsaften blive rigtigt slem at komme i gennem, siger Allan Bruun Rasmussen, som er Falcks dyre- og vildtkonsulent,

Og han giver her en række gode råd, der kan gøre nytårsaften nemmere for dyr:

Hvis nytårsaften holdes hjemme:

– Din hund skal helst være træt, gå lange ture med hunden først på dagen og leg med den.

– Din kat kan du også trætte ved at lege med den.

– Får I gæster, som hunde eller katten ikke kender, så sørg for, at den har et trygt sted, hvor den kan være i fred.

– Rul gardiner ned i de rum, hvor dyr opholder sig.

– Giv først din hund eller kat mad om aftenen cirka én-to timer, før I forventer at det brager løs, da mæthed vil give dyret en træthedsfornemmelse.

– Undgå selv at bruge bordbomber, da det vil forstærke dyrenes angst for bragene udenfor.

– Sørg for at hunden eller katten er optaget af andre ting, køb for eksempel et stort kødben eller et nyt stykke legetøj.

– Sørg selv for at virke rolige og lad ikke gæsterne og børn strømme ind og ud af huset – det stresser dyrene.

Er dyrene alene hjemme:

– Sørg for, at dyret har rigeligt med mad

– At gardiner er nedrullede, og at lyset er tændt

– Hvis det er muligt, er dæmpet musik en god ide

– Sørg for, at hunden eller kattens kurv har rigeligt med tæpper og eventuelt er lidt huleagtig.