6. maj 2024

En gyllevogn lækkede sit indhold foran Elite Købmanden på Præstebrovej i Hagested. Foto: Skadestedsfotograf.dk - Morten Sundgaard.

En gyllevogn lækkede sit indhold foran Elite Købmanden på Præstebrovej i Hagested. Foto: Skadestedsfotograf.dk - Morten Sundgaard.
En gyllevogn lækkede sit indhold foran Elite Købmanden på Præstebrovej i Hagested. Foto: Skadestedsfotograf.dk – Morten Sundgaard.
Onsdag eftermiddag klokken 16.20 blev Falck Tuse Næs kaldt ud til Præstebrovej i Hagested hvor en større gyllevogn havde lækket gylle ud på vejen.

I første omgang blev mandskab fra Falck-stationen på Tuse Næs tilkaldt.

Føreren af traktoren fik hurtigt tilkaldt en ekstra gyllevogn samt en rendegraver, så da Falck fra Tuse Næs ankom, var man allerede i fuld gang med at gøre vejen farbar igen.

Da man ikke vidste hvor stor gylle-forureningen var, blev der også tilkaldt mandskab fra Falck-stationen i Holbæk.

Der var frygt for, at gyllen havde spredt sig til et nærliggende regnvandsbassin, men den tilkaldte miljøvagt kunne konstatere, at det heldigvis ikke var tilfældet.

Præstebrovej var spærret for al trafik i godt 45 min.

Kan du ikke se slideshowet herover? – så klik her.