7. maj 2024

I en Skanse ved Dybbøl. Illustration fra bogen "To hundrede træsnit fra Krigen i Danmark 1864" (Statens Arkiver).

I en Skanse ved Dybbøl. Illustration fra bogen "To hundrede træsnit fra Krigen i Danmark 1864" (Statens Arkiver).
I en Skanse ved Dybbøl. Illustration fra bogen “To hundrede træsnit fra Krigen i Danmark 1864” (Statens Arkiver).
Det er stadig muligt at få billet til foredraget 1864: Danmarks skæbneår med historiker og forfatter Tom Buk-Swienty.

Holbæk Bibliotek oplyser, at der stadig er enkelte billetter til foredraget, der finder sted mandag den 31. marts kl. 19.00.

Foredraget har udgangspunkt i Tom Buk-Swienty egne bøger “Slagtebænk Dybbøl” og “Dommedag Als” – hvor han levendegør historien bag Danmarks skæbnesvangre krig mod de to tyske stormagter Prøjsen og Østrig.

Tag med på en spændende rejse tilbage i historien til en af danmarkshistoriens vigtigste begivenheder – nemlig Slaget ved Dybbøl 1864 og hør om de konsekvenser, det fik for Danmark og ikke mindst Sønderjylland.

Og det var ikke kun slaget ved Dybbøl i 1864 der var et “nationalt lavpunkt”, Ved det efterfølgende slag om Als, bevægede Danmark sig fra slemt til værre i et blodigt opgør med preusserne. På Als troede den danske hærstyrke på 12.000 mand sig beskyttet af vandet, men blev løbet over ende. Resten af den danske hær befandt sig på Fyn. Og fordi den østrigske flåde kunne trække op i Nordsøen, var Danmark pludselig truet på livet.

Denne nærdødsoplevelse var Danmark langt hen ad vejen selv skyld i, for det var dansk stædighed ved fredsforhandlingerne i London, der forhindrede en fred efter Dybbøl.

Billetter á 100,- kr kan f.eks. købes i skranken på Holbæk Bibliotek og via bibliotekets hjemmeside.

Læs også: 1864

Om foredragsholderen
Tom Buk-Swienty er forfatter til bestselleren Slagtebænk Dybbøl. 18. april 1864. Historien om et slag, en dokumentarisk fortælling om den skelsættende krig i 1864. Bogen er blevet belønnet med en række litterære priser, herunder Søren Gyldendal-prisen og Årets Historiske Bog. Efterfølgeren til bogen, Dommedag Als. 29. juni 1864. Kampen om Danmarks eksistens udkom i september 2010 og handler om den sidste og afgørende fase i krigen 1864, hvor Danmark var tæt på at gå under.

Tom Buk-Swienty, der er uddannet historiker, har desuden skrevet den anmelderroste biografi Den ideelle amerikaner. En biografi om journalisten, reformisten og fotografen Jacob A. Riis og senest den lige så roste Kaptajn Dinesen.