4. maj 2024

Fyrværkeri er flot - men det er ikke noget vores firbenede venner bryder sig om. Foto: Semnoz.

Fyrværkeri er flot - men ikke helt ufarligt. Foto: Semnoz.
Fyrværkeri er flot – men ikke helt ufarligt. Foto: Semnoz.
Man skal altid passe på når man affyrer fyrværkeri og holde afstand til f.eks. stråtækte ejendomme, let antændelige materialer osv. Men enkelte steder i kommunen er der helt forbud mod af skyde luftbomber og raketter af.

Fem fyrværkeri råd
Der er fem enkle råd til hvordan man får en sikre nytårsaften, når man er ude og skyde nytåret ind.

– brug altid beskyttelsesbriller
– brug kun godkendt og aldrig hjemmelavet eller ulovligt fyrværkeri
– hold aldrig tændt fyrværkeri i hånden
– hold sikkerhedsafstand og læn dig ikke ind over fyrværkeriet
– gå aldrig tilbage til en fuser

Hold afstand
Ved affyring af småfyrværkerier skal afstanden være mindst 100 meter og ved affyring af raketter skal afstanden være mindst 200 meter fra:

– Bygninger med let antændeligt tag, så som stråtag
– Letantændelige materialer som f.eks fyrværkeri, større mængder af træ, brændsel, brændbar emballage, brandfarlige væsker, flaskegas og overjordiske naturgasinstallationer.
– Nåletræsbevoksninger, lyngklædte arealer og anden brændbar vegetation
– Landbrugsbygninger med dyrehold , hundekenneler og andre dyrehold
– Arealer med udegående dyr.
– Affyringen af raketter skal desuden være mindst 10 meter fra bygningers åbninger.

Hvis der er medvind, skal afstanden være dobbelt så stor.

Her må du ikke sende raketter til vejrs
I Bybjerg, Gamløse og Næsby på Orø, Dragerup, Gl. Tølløse, Brofelde samt Kisserup på Tuse Næs må man slet ikke affyre raketter eller luftbomber. Det gælder også selvom de øvrige regler og retningslinjer overholdes.

Læs også: Hjælp dyrene nytårsaften