13. december 2024

Efter voldsom debat endte onsdagens principafstemning om Holbæk Arena - her i det oprindelige projekt, der for længst er skåret ned - i stemmelighed. Dermed er intet afgjort hverken for eller i mod Arenaen. Grafik: COBE Arkitekter.

Staten giver tilskud på 30 millioner til Arena-projektet i Holbæk.  Grafik: COBE Arkitekter.
Staten giver tilskud på 30 millioner til Arena-projektet i Holbæk. Grafik: COBE Arkitekter.
Det har ikke været nemt for politikerne at finde finansiering til Arena-projektet i Holbæk. Men nu har de fået en håndsrækning af de store fra staten.

Holbæk Kommune får 30 millioner kroner ekstra fra Økonomi- og Indenrigsministeriet til realiseringen af Holbæk Arena.

Den nyhed fik politikere og foreningsfolk i Holbæk Kommunes følgegruppe for arena-projektet på et møde i dag.

– Vi får omkring 30 millioner kroner ekstra til projektet, og det blev naturligvis meget positivt modtaget i følgegruppen. Vi er kommet et stort skridt nærmere en realisering af arenaen, siger Holbæks borgmester Søren Kjærsgaard.

Pengene kommer fra en statslig pulje, som skal fremme samarbejdet mellem private og offentlige virksomheder.

På torsdagens møde blev kommunens arbejde med at finde private samarbejdspartnere til byggeri og drift af arenaen også gennemgået. Ifølge kommunen så har der været stor interesse fra private virksomheder for at indgå i et samarbejde.

3 thoughts on “Staten giver 30 millioner til Arena-projektet

  1. Det er dejligt at man også på Christiansborg har set hvor fantastisk et projekt Holbæk Arena er. Det glæder vi os over i Venstre. Jeg er sikker på at man også i vores foreninger glæder sig over håndsrækningen.

  2. Holbaekonline.dk har spurgt Steen Klink ( A) om dette tilskud ændrer noget ved Socialdemokratiets holdning til projektet :
    Det ændrer ikke så meget.. de 30 mill. kr. betyder blot, at vi skal deponere dem mindre. Så glæden er til at overse. VH Steen

  3. Nå – at kalde det et tilskud, at man slipper for at deponere 30 mill kr synes jeg nok er lige lovlig overdrevet.
    I øvrigt synes jeg det kunne være relevant at få at vide, hvor meget af investeringen skyldes, at en professionel fodbold klub skal have en billig/gratis sted af spille noget fodbold. Eller er der noget jeg har misforstået. Kunne også godt tænke mig at vide, om det har sin rigtighed, at en professionel fodboldklub i Holbæk, får ryddet deres træninsbaner for sne, førend vi andre kan komme nogenlunde sikkert på arbejde.

Comments are closed.