21-årig anholdt og sigtet efter biljagt gennem Holbæk by

Lokalpolitiet i Holbæk sigtede i går en 21-årig mand fra Holbæk er blevet anholdt efter et tyveri af en Mercedes personbil i Hvalsø mandag eftermiddag.

Som vi skrev i går, så fik en ældre mand stjålet sin bil i Hvalsø, da han var ved at hæve penge i en pengeautomat. Manden havde ladet sine nøgler sidde i tændingslåsen og den fristelse var altså for stor for en biltyv, der kørte væk med bilen.

Biltyven kørte mod Holbæk, hvor en biljagt blev optaget gennem Holbæk by. På Tjebberupvej stødte han sammen med en forfølgende patruljebil og her blev den 21-årige genkendt som fører af bilen.

Den 21-årige blev anholdt i går og sigtet for overtrædelse af straffelovens bestemmelser om uberettiget brug af bilen samt for diverse overtrædelser af færdselsloven, herunder bl.a. kørsel i frakendelsestiden

Der blev også observeret en passager i bilen ved påkørslen på Tjebberupvej, så politiet arbejder videre med sagen, oplyser kommunikationsmedarbejder Martin Bjerregaard fra Midt- og Vestsjællands Politi.

Denne artikel er publiceret den 15. maj 2013 og indholdet er muligvis ikke længere dækkende.

Leave a Reply