Læserbrev: Skal barnet rykkes ud af folkeskolen?

Holbaekonline.dk har modtaget nedestående debatindlæg fra Venstre Ungdoms kandidat til kommunalvalget i november, Mathias Frosz.

Skal barnet rykkes ud af folkeskolen, hvis det har en diagnose?

Det er ikke et ja/nej spørgsmål. Det kommer helt an på, hvordan barnet ellers trives i skolen, hvis du spørger mig. Jeg flyttede selv fra en folkeskoleklasse til specialskolen Hjortholmskolen i Tølløse, efter jeg fik diagnosen Aspergers Syndrom, som er en form for autisme. Det var en meget forhastet flytning. Jeg havde gået på to skoler før jeg flyttede til specialskolen, og den primære grund til klasseskift havde tidligere været på grund af mobning og dårligt klassemiljø.

Men nu var der en slags “undskyldning”, som var, at jeg havde Aspergers Syndrom. Jeg tror, at jeg fint ville have kunnet fungere i en folkeskoleklasse, hvis ikke jeg havde haft problemer med klassemiljøet. Jeg havde nok ikke engang fået diagnosen, hvis jeg havde fungeret i klassen. Der var også andre i min klasse på specialskolen, der heller ikke følte, at de hørte til. Ligesom mig, var de blevet rykket hurtigt ud af folkeskolen efter at have fået stillet en diagnose.

Men man kan hurtigt føle sig mere speciel end man egentlig er, hvis man får at vide, at man har en diagnose. Især når man arbejder med symptomerne for ens diagnose i undervisningen. Og ligesom undersøgelsen Stereotype Threat and Women’s Math Performance af Steven J. Spencer, Claude M. Steele og Diane M. Quinn viser, at kvinder egentlig er ligeså gode som mænd til matematik, men bliver værre når de får fortalt, at de forventes at være værre til matematik, bliver man også mere speciel, hvis man får at vide, at man forventes at være speciel og uegnet til at gå i en folkeskoleklasse. Derfor synes jeg, at man ikke skal ekskludere fra folkeskolen med det samme, men hellere gå ind og arbejde med hvilke andre problemer der evt. kan være i klassen, og om det er nødvendigt at flytte til en specialskole hvis man sagtens kan trives i en folkeskoleklasse.

Ordet diagnose går ikke hånd i hånd med specialskoler, og mange børn med – især milde former for – autisme, kan sagtens trives i en folkeskole, såfremt der er et godt klassemiljø. Og det er det der skal arbejdes med. For intet barn, diagnose eller ej, kan fungere i en klasse med et dårligt miljø, eller en klasse hvor barnet bliver mobbet.

Mathias Frosz
Byrådskandidat for VU

Kilder:
Stereotype Threat and Women’s Math Performance, http://www.leedsmet.ac.uk/carnegie/learning_resources/LAW_PGCHE/SteeleandQuinnStereotypeThreat.pdf

Denne artikel er publiceret den 26. marts 2013 og indholdet er muligvis ikke længere dækkende.

Leave a Reply