13. december 2024

Vipperød BK (grønne bluser) tabte på hjemmebane, da holdet lørdag tog imod Hørve IF (gule bluser). Foto: Rolf Larsne.

Vipperød BK (grønne bluser) tabte på hjemmebane, da holdet lørdag tog imod Hørve IF (gule bluser). Foto: Rolf Larsne.
Lørdag eftermiddag tog Vipperød BK imod Hørve IF på Kongstrupbanen i Vipperød i serie 4, pulje 11.

Hørve kom bedst fra start og lagde hurtigt pres på hjemmeholdet. Efter 13 minutters spil bragte gæsterne sig foran 0-1. Der skulle gå 14 minutter, før Vipperød fik en reel chance for at score, men den bold blev taget i hænderne af Hørves målmand. Et hutigt kontraangreb mod Vipperød, blev afværget, da Vipperøds målmand kunne tage skuddet med hænderne.

I løbet af de følgende tre minutter, havde Hørve yderligere tre forsøg mod Vipperøds mål, der dog alle blev taget eller afværget af hjemmeholdets målmand.

Efter 38 minutter lykkedes det så Hørve at få bolden over målstregen til 0-2.

Vipperøds spil manglede en hel del i afleveringerne. Det var nemlig ofte dårlige afleveringer, der gjorde at gæsterne fik fat i bolden og kunne sætte et angreb ind.

Gæsterne havde yderligere en god mulighed, da en af Hørves angrebsspillere er helt alene foran målet med Vipperøds målmand, alligevel rammer angriberen bolden skævt og bolden løber ud ved siden af målet.

Dermed kunne de to hold gå til pause med stillingen 0-2.

2. halvleg var kun få sekunder gammel, da Vipperød fik spillet bolden ned foran Hørves mål. Desværre for Vipperød var målmanden på plads og tog bolden med hænderne.

Seks minutter efter var det Hørves tur til at gøre forsøget, men første forsøg blev taget af målmanden. Et minut efter lykkedes det dog Hørve at udbygge føringen til 0-3.

Efter Hørves scoring får Vipperød samlet spillet og i det næste kvarter, var det Vipperød, som lagde pres på. I 58. minut får Vipperød presset spillet ned foran Hørves mål. I første omgang bliev et skud mod målet parreret af Hørves forsvar. Vipperød havde dog ikke tabt bolden og der blev gjort et nyt forsøg på at få mål. Men bolden fløj i stedet hen over overliggeren.

To minutter efter fik Hørve en mulighed for at score igen. Men Vipperøds målmand kastede sig vandret ud i luften og parrede bolden med den ene hånd. Herefter gik spillet frem og tilbage på banen med forsøg mod mål i begge ender. Vipperøds måske største chance i kampen kom i i 72. minut da bolden, efter et godt opspil ad banen kun akkurat gik forbi stolpen.

Resten af kampen var luften ligesom gået ud af ballonen, det var tydeligt at trætheden meldte sig hos spillerne på begge hold. Det blev til enkelte halvhjertede forsøg inden dommeren fløjtede kampen af.

Hørve IF vandt 0-3.