Abildgården: Politikere forholder sig afventende

Holbaekonline.dk har spurgt medlemmerne af Udvalget for Voksne om hvordan de ser på skandalen omkring Abildgården.

Vi har ikke fået svar fra udvalgets formand, SF’eren Louise du Plessis de Richelieu, heller ikke det konservative medlem Bjarne B. Hansen har endnu svaret på vores henvendelse.

Det har tilgengæld Socialdemokraten Carsten Fink, som siger:

-Jeg synes, at sagen er dybt ulykkelig og kritisabel. Heldigvis har administrationen handlet effektivt og kontant.

Han vil først forholde sig til enkeltheder i sagen, når udvalget er blevet grundigt orienteret på sit næste møde.

Venstres medlem af Udvalget for Voksne, Peter Sørensen, er også forsigtig med at udtale sig i den konkrete sag, men siger dog:

– Jeg er naturligvis glad for at læse, at der allerede ligger en handlingsplan. Derudover ønsker jeg på nuværende tidspunkt ikke at udtale mig yderligere.

Leave a Reply