Sejren sikret i sidste minut

Nordvest FC besejrede BGA. Arkiv foto: Rolf Larsen.

Inden kampen havde Nordvest FC’s cheftræner Thomas Maale proklameret, at en sejr var vigtig.

Der skulle dog gå næsten en hel kamp, før et af holdene fik mål på tavlen. Hele første halvleg var uden mål. Det første mål blev scoret af BGAs Steven Green, der i 83. minut sendte sit hold foran med en 1-0 scoring.

Men så var der også gået hul på bylden. For to minutter senere udlignede Kaan Metin til 1-1.

Om Kaan Metin huskede Maales ord om en sejr vides ikke, men i hvertfald sendte han endnu engang bolden i mål, denne gang i overtiden til 2-1, der også blev kampens endelige resultat.

Denne artikel er publiceret den 10. september 2011 og indholdet er muligvis ikke længere dækkende.

Leave a Reply