Avis: Udviklingshæmmede efterlades i tis og afføring

Dagens forside på Ekstra Bladet om sagen på Skarridsø-hjemmet i Jyderup.


Personalet har mere travlt med at holde pauser, end på at skifte de udviklingshæmmede beboere på døgninstitutionen Skarridsøhjemmet i Jyderup. Det skriver Ekstra Bladet i dag.

En journalist fra Ekstra Bladet har arbejdet undercover på institutionen efter avisen fik flere tip om, at nogle af stedets udviklingshæmmede beboere udsættes for omsorgssvigt.

Avisen skriver, at problemerne er størst i den såkaldte “rød gruppe”.

Ifølge Ekstra Bladet så overlades beboerne i lange perioder til sig selv mens personalet holder pauser. Ifølge avisen er konsekvensen, at flere af flere af beboerne må ligge og vente i deres bleer eller direkte sidder og ‘tisser igennem’ i deres kørestole.

Hos landsforeningen LEV, der er en forening for udviklingshæmmede, pårørende og andre interesserede, er man chokerede over Ekstra Bladets afsløring:

– Det er ganske enkelt forfærdeligt. Selv i det nærliggende statsfængsel bliver folk behandlet bedre, siger LEV-landsformand Sytter Kristensen til Ekstra Bladet.

Holbæk Kommune gennemførte et tilsyn i juni 2010. Dengang fandt man ingen problemer på stedet (læs hele rapporten her).

Efter Ekstra Bladets afsløringer lover Socialchef i Holbæk Kommune Jan Christensen at der bliver set på forholdene.

Ekstra Bladet oplyser, at avisen adskillige gange har forsøgt at få en kommentar fra de involverede medarbejdere og ledere på Skarridsøhjemmet, men at det ikke er lykkedes.

Kilde: Ekstra Bladet.

Læs alle artiklerne om Plejeskandalen på Skarridsøhjemmet


View Larger Map En af bygningerne på Skarridsøhjemmet.

Denne artikel er publiceret den 7. august 2011 og indholdet er muligvis ikke længere dækkende.

2 kommentarer

  • Jens Kristensen

    Hvis det virkelig forholder sig sådan, så er det skandaløst. De ansvarlige ledere burde fyres og personalet sendes hjem med besked om at skamme sig.

  • Lise Jensen

    Frygtligt. Sikken foragt for andre mennesker.

Leave a Reply