26. april 2024

Ingen kom til skade, da en varebil og en personbil søndag formiddag kørte sammen i krydset Stenhusvej/Omfartsvejen.

En 26-årig mand fra Hørve kom kort efter klokken 11 kørende ad Stenhusvej i en Varebil, da han ved Omfartsvejen svingede til venstre. Her overså han tilsyneladende en modkørende personbil, ført af en 45-årig mand fra Holbæk, som kom fra Søstrupvej og skulle lige over i krydset.

De to biler tørnede sammen, men heldigvis var der ingen af de to mænd, der kom til skade ved uheldet, oplyser politiet.