En 19-årig mand er blevet varetægtsfængslet i sagen, hvor en 24-årig mand blev stukket med kniv ved Dagli’Brugsen i Ladegårdsparken.
Det oplyser Anklagemyndigheden.
Den 19-årige meldte sig selv til politiet onsdag morgen efter ti dage på flugt.
Knivstikkeriet fandt sted om eftermiddagen søndag den 28. juni i forbindelse med et slagsmål mellem to grupperinger. Her blev en 24-årig mand stukket i ballen med en kniv.
Onsdag eftermiddag blev den 19-årige fremstillet i grundlovsforhør, sigtet for grov vold og for vidnetrusler, bl.a. mod den 24-årige. Grundlovsforhøret blev holdt bag lukkede døre.
Den 19-årige nægter sig skyldig.
19-årig varetægtsfængslet
En anden 19-årig mand sidder også varetægtsfængslet i sagen. Han overgav sig til politiet dagen efter knivstikkeriet.
Med onsdagens varetægtsfængsling, er begge mistænkte for knistikkeriet nu varetægtsfængslet.
Læs også: Politiet talstærkt tilstede i Ladegårdsparken, Blev stukket i ballen – formodede gerningsmænd efterlyst og 19-årig fængslet i sag om knivstikkeri i Ladegårdsparken