26. april 2024

Politiet har taget opstilling ved Dagli'Brugsen i Ladegårdsparken. Foto: Rolf Larsen.

Politiet har taget opstilling ved Dagli’Brugsen i Ladegårdsparken. Foto: Rolf Larsen.

Politiet er søndag eftermiddag tilstede i Ladegårdsparken og Kikhøjparken i Holbæk i forbindelse med efterforskningen af et drab på en 18-årig mand, som fandt sted for knapt et år siden.

Den mørkegrå Kia Ceed, som holdt parkeret ved Kikhøjparken i Holbæk på drabstidspunktet. Foto: Midt- og Vestsjællands Politi.
Midt- og Vestsjællands Politi oplyser til Holbaekonline.dk, efterforskere søndag er i gang med at snakke med bl.a. vidner i området, ligesom man har kørt den mobile politistation til Dagli’Brugsens parkeringsplads, hvor vidner, politiet endnu ikke har hørt fra, kan melde sig.

Specifikt søger politiet vidner, der måtte have bemærket noget mistænkeligt før, under eller efter selve drabet, men også i dagene op til. Vidner som har bemærket personer omkring en mørkegrå Kia Ceed personbil, der på gerningstidspunktet holdt parkeret på parkeringspladsen i Kikhøjparken ud for nummer 43-117, har stor interesse for politiet.

Den 18-årige blev dagen efter mindet med lys og blomster på drabsstedet. Foto: Rolf Larsen

Udover ved den mobile politistation i Ladegårdsparken, så ka evt. vidner også kontakte politiet på telefon 114.

18-årig dræbt af skud
Drabet fandt sted søndag den 28. april sidste år omkring kl. 22.10. Her blev en 18-årig ung mand fra Holbæk dræbt af skud i Ladegårdsparken Vest ud for nummer 135. Gerningsmanden undløb fra stedet og videre ad Vandtårnsstien og herfra i ukendt retning.

Efter drabet rykkede politiet talstærkt og svært bevæbnet ud til boligområdet, der blev spærret af, mens teknikere arbejdede på stedet med at sikre beviser og spor.

Du kan læse mere om sagen, se video og fotos, i vores Tema: 18-årig dræbt af skud i Ladegårdsparken

This slideshow requires JavaScript.