26. april 2024

Mads Mensah. Foto: Wenflou <a href="https://creativecommons.org/publicdomain/zero/1.0/deed.en">(CC0 1.0)</a>


Mads Mensah. Foto: Wenflou (CC0 1.0)
Den Holbæk-fødte OL-guldvinder og verdensmester Mads Mensah Larsen, er smittet med ny coronavirus.

Den 28-årige håndboldspiller spiller til dagligt i den tyske klub Rhein-Neckar Löwen, og på det danske herrelandshold og han har tidligere spillet hos Holbæk Håndboldklub.

Mads Mensah Larsen fortæller selv om smitten i et opslag på sin Instagram-profil. Her fortæller han, at han blev syg i fredags og testet samme dag.

På Instagram skriver han bl.a:

“Jeg er ikke interesseret i hverken at tale corona op eller ned. Det jeg gerne vil frem til er at jeg anså det for ret usandsynligt at jeg skulle have det. Bevæger mig ikke i den største kreds af mennesker og så vidt jeg ved har ingen af mine holdkammerater eller jeg selv haft kontakt med nogle af de “røde zoner”. Alligevel er det lykkedes mig at støve sygdommen op.”

Han skriver, at han var rask igen søndag, men nu er i karantæne.

Du kan læse hele Mads Mensah Larsens indlæg herunder:

Vis dette opslag på Instagram

Så blev jeg også ramt af corona. Blev syg i fredags og testet samme dag og nåede at blive rask igen inden jeg fik svar søndag aften. Ikke de to bedste dage, men bestemt heller ikke de værste. Jeg er ikke interesseret i hverken at tale corona op eller ned. Det jeg gerne vil frem til er at jeg anså det for ret usandsynligt at jeg skulle have det. Bevæger mig ikke i den største kreds af mennesker og så vidt jeg ved har ingen af mine holdkammerater eller jeg selv haft kontakt med nogle af de “røde zoner”. Alligevel er det lykkedes mig at støve sygdommen op. Jeg havde aldrig ringet til vores holdlæge under normale forhold, og jeg var aldrig blevet testet hvis han ikke havde lokket en medarbejder fra den tyske sundhedsstyrelse til at få mig på listen. Derfor kunne jeg nemt have slået det hen som en almindelig influenza og tænkt at jeg var helt rask i morgen. Så havde jeg nok pakket Asta ned i bugabooen og smuttet en tur op i supermarkedet til formiddag – det er så rart at handle når der kun er mig og de gamle mennesker. Var nok også blevet enig med en af de gamle damer om hvor latterligt det var at der ikke var noget toiletpapir tilbage fordi folk er nogle fjolser. Asta ville nok have charmet den gamle dame lidt så hun lige blev nødt til at røre de kinder jeg har kysset på hele morgenen og som er fedtet lidt ind i kiks og savl💦…. Som sagt skal jeg hverken tale corona op eller ned, men det er her jo om man vil det eller ej og det synes jeg vi alle sammen bliver nødt til at forholde os til så vi kan passe på dem som ikke lige kan feje sygdommen til side på et par dage ved egen kraft. Mig og familien er i karantæne nu – så lang tid helt for os selv har vi aldrig haft før så der var da allerede et enkelt plus. Håber alle andre der også får en lidt anderledes hverdag lykkedes med at finde nogle plusser i det 😊

Et opslag delt af Mads Mensah Larsen (@madsmensah) den