26. april 2024

Foto: Michael Johannessen.

Det bliver ikke nemt for Holbæk B&I, når klubben i eftermiddag får besøg af puljens tophold.

FC Helsingør ligger nr. 1 i puljen med 29 point. Til sammenligning har Holbæk 13 point – begge hold har spillet 12 kampe indtil nu.

Tre af topscorerne i Top 10 er FC Helsingør-spillere. Nr. 1 og nr. 2, Nicolas Mortensen og Jeppe Borrild Kjær, har tilsammen scoret 23 mål, mens nr. 4, Anders Holst har scoret 8.

Da de to hold senest mødte hinanden d. 6. september, vandt nordsjællænderne med hele 5-0.

Holbæks Kristian Lyndorff Paris er karantæneramt efter sin udvisning i Brønshøj-kampen.

Kampen spilles kl. 13.00 på banen i Holbæk Sportsby.