Irsk musik på Orø Camping

På billedet ses 4 af de 5 musikere som udgør “the Chandeliers” Foto: Jesper von Staffeldt.

Vi har før her på Holbaekonline.dk kaldt Orø for musikkens ø, og det vil vi gentage endnu engang, for i går lørdag gæstede The Chandeliers Orø Camping.

The Chandeliers spiller irsk (og skotsk) folkemusik, men de er pæredanske: 3 kommer fra København, 1 fra Stevns og en er fra klippeøen.

Mere end 120 var mødt frem at høre gruppen, og det er egentlig ganske pænt, når man tænker på det er på en ø med under 1000 indbyggere og det er lidt uden for sæsonen, men arrangørerne var jo også heldige med det pæne vejr.

Du kan se en optagelse fra lørdagens arrangement her.

Skriv et svar