Dreng på cykel kørte ind i bil

Foto: Morten Sundgaard – Skadestedsfotograf.dk

Fredag kort efter middag skete der et færdselsuheld mellem en cyklist og en bil i krydset Munkholmvej/Sofiesminde Allé i Holbæk.

Midt- og Vetssjællands Politi bekræfter, at cyklisten var en 12-årig dreng, som tilsyneladende kørte ind i siden på bilen, der blev ført af en 70-årig kvinde.

En fotograf, som var på stedet oplyser til Holbaekonline.dk, at en tilkaldt lægehelikopter landede på Munkholmvej.

Der blev dog ikke brug for helikopteren. I stedet blev drengen lagt på et spineboard og kørt til sygehuset i ambulance. Han var dog sluppet fra uheldet med lidt skrammer.

Munkholmvej var spærret for trafik mens politi og redningsmandskab arbejdede på stedet.

This slideshow requires JavaScript.

Skriv et svar