26. april 2024

Christian Lundsteen har netop scoret sejrsmålet til 3-2. Foto: Rolf Larsen.

Christian Lundsteen har netop scoret sejrsmålet til 3-2. Foto: Rolf Larsen.
Christian Lundsteen har netop scoret sejrsmålet til 3-2. Foto: Rolf Larsen.
Endelig lykkedes det for Holbæk B&I at få en sejr – tilmed en vigtig og tiltrængt en af slagsen.

Holbæk B&I tog lørdag imod BSV på Holbæk Stadion og allerede efter tre minutter faldt det første mål til stor jubel blandt Holbæks hjemmepublikum og spillerne. Men glæden varede kort for dommeren underkendte scoringen.

Og så havde gæsterne fra BSV nogle minutter, hvor de var mest fremme på banen og det blev da også til en enkelt chance, inden Holbækkerne i 15. minut fik en stor chance, der endte med at bolden gik ind i siden af målet.

To minutter efter fik gæsterne igen en stor chance, der dog blev afværget og i et hurtigt kontra fik holbækkerne to chancer, der dog begge blev afværget. Men så skete det. I 19. minut sendte Frederik Tingager bolden i gæsternes mål og bragte dermed Holbæk foran 1-0.

I de følgende ti minutter havde Holbæk et par gode muligheder indtil BSVs Peter Haurum i 30. minut udlignede til 1-1.

Scoringen fik BSV til at mande sig op og der var da også et par muligheder mere for gæsterne. I 38. minut blev BSVs Mads Kaalund gult kort, da han taklede Birol Serinkali. Det var ikke det eneste gule kort, som kampens dommer Yasin Seker delte ud.

De to hold kunne gå til pause med stillingen 1-1.

Efter pausen var det først gæsterne, der pressede. Men hurtigt tog hjemmeholdet over og pressede nede foran gæsternes mål. Alligevel fik gæsterne en god mulighed efter seks minutters spil, men bolden fløj over Holbæks mål.

En lidt tvivlsom vurdering fra dommerens side fik Mads Haarbo til at brokke sig over dommer Seker og det ville dommeren ikke have siddende på sig, hvorfor han gav Mads Haarbo det gule kort. Holbæks trænerteam udskiftede derefter Mads Haarbo ved første givne lejlighed.

Blot tre minutter efter Haarbos gule kort, fik BSVs Kevin Schmidt forevist kortet og igen blev det trukket frem, da Kristoffer Dirksen kort efter fældede BSVs Frederik Olsen.

Efter fremvisningerne af det gule kort, kom der lidt mere orden på spillet, men netop som en haglbye ramte stadion, sendte BSVs Rasmus Suhr Petersen i 73. minut bolden forbi Nicky Jensen og bragte gæsterne foran 1-2.

I stedet for at resignere, så svarede Holbæk igen og fik minuttet efter spillet sig til en chance. Desværre for hjemmeholdet gik bolden forbi målet. Men så rettede Kristian Holm op på tingene, da han i 77. minut udlignede til 2-2.

Den scoring gav fornyet energi til hjemmeholdet, som havde flere chancer inden Christian Lundsteen sætter trumf på og leverer sejrs målet ved 3-2 i 86. minut.

Dermed fik Holbæk den længe ventede og vigtige sejr i kampen om at blive i 2. division til næste sæson.

Kan du ikke se slideshowet herover? – så klik her.

1 thought on “Vigtig sejr til Holbæk

  1. Godt gået, bare fortsæt i den stil, så øges publikums tallet.

Comments are closed.