26. april 2024

Lokalpolitiet i Holbæk gennemførte tidligt i morges en aktion mod skyldnere, som var udeblevet fra fogedretten, selvom de havde fået en tilsigelse til at møde op.

Udeblevne og efterlyste skyldnere med bopæl i Holbæk og Odsherred kommuner blev kontaktet af politiet, der frihedsberøvede de skyldnere, som politiet traf hjemme, så de kan fremstilles i fogedretten i Holbæk i løbet af torsdag formiddag.

På de adresser, hvor politiet ikke traf nogen hjemme, efterlod politiet et brev med oplysning om, hvorfor politiet havde været på adressen, og med en kraftig opfordring om at selv at møde op i fogedretten, inden politiet kommer forbi næste gang.

Ved dagens aktion blev i alt 32 personer frihedsberøvet af politiet og fremstillet i fogedretten.