7. maj 2024

Ved 14-tiden onsdag eftermiddag stødte to biler frontalt sammen på Ringstedvej mellem de to rundkørsler under Holbækmotorvejen.

Ulykken skete, da en 55-årig kvinde fra Jyderup kom kørende mod syd med ca. 20 km/t. Pludselig ringede hendes mobiltelefon, hvilket tog hendes opmærksomhed væk fra trafikken og hun påkørte en bil, ført af en 78-årig mand fra Holbæk frontalt.

Den 78-årige klagede over smerter i nakken og blev med en tilkaldt ambulance bragt til behandling på Holbæk sygehus.

Ifølge Politiet kørte den 78-årige også med ringe hastighed, da uheldet skete mellem de to rundkørsler ved Holbækmotorvejen.

Bugseringskøretøjer fjernede de beskadigede køretøjer efter uheldet, som kortvarigt spærrede for trafikken mellem rundkørslerne.

Den 55-årige kvinde slap uskadt fra ulykken, men kan forvente at høre nærmere fra politiet på et senere tidspunkt.