Brand hos Noveren i Audebo

Branden på Noveren kunne lugtes helt til Holbæk, da røgen ved 22-tiden drev ind over byen. Foto: Michael Johannessen.
Tirsdag aften udbrød der brand i affaldsoplaget hos Noveren i Audebo.

Brandvæsnet blev alarmeret klokken 21.07 og fra Holbæk ankom indsatslederen, en brandsprøjte og to tankvogne, mens Tuse Næs mødte frem med en tanksprøjte.

Brandfolkene fik hurtigt standset ildens spredning, og kunne derefter gå i gang med selve slukningsarbejdet.

En sort røg steg hurtigt til vejrs og kunne ses på mange kilometers afstand.

Ved 22-tiden begyndte røgen fra branden at drive over fjorden og ind over Holbæk og med røgen kom også en lugt af brændt affald.

One thought on “Brand hos Noveren i Audebo

  1. Der kommer billeder af branden , idet to af Holbaekonline.dk.´s medarbejdere var på minicruise med Orøfærgen. Her kunne man på flere km.´s afstand se en stor sort røgsøjle stige til vejrs.

Skriv et svar