Nordvest FC: Carsten Damgaard bliver – generalforsamling aflyst

Denne artikel er publiceret den 10. juli 2013 og indholdet er muligvis ikke længere dækkende.

Der var indkaldt til ekstraordinær generalforsamling i Holbæk B&I i dag ovenpå en del intern uro, men den er nu aflyst.

På den ekstraordinære generalforsamling, skulle der vælges en ny bestyrelse og det skulle bl.a. ske på baggrund af intern kritik af elitechef, eliteudvalgsformand og næstformand i Holbæk B&I, Carsten Damgaard. Men det bliver der altså ikke noget af alligevel.

Ifølge formand for Holbæk B&I, Brian Bo Jensen, skyldes aflysningen, at man er blevet enige internt i fodboldklubben.

– En konflikt kan nogen gange vise sig med en styrket udgang, og det er netop det, der er tilfældet i fodboldklubben, skriver formanden i en pressemeddelelse.

Eliteudvalget fortsætter med de eksisterende medlemmer, Frank Petersen, Morten Skovby og Carsten Damgaard. Udvalget suppleres med Asger Madsen og Tommy Vestergaard.
Bestyrelsen fortsætter med eksisterende medlemmer, hvor Asger Madsen og Gitte Hansen tilknyttes bestyrelsen fremadrettet.

Leave a Reply