Røveri mod Bladcentralen

To mænd røvede søndag aften Bladcentralen i Smedelundsgade. Arkivfoto: Rolf Larsen.

Søndag aften kort efter klokken 21.30 fik politiet en anmeleldse om røveri i Bladcentralen på Smedelundsgade i Holbæk.

To mænd var kommet ind i kiosken, hvor de havde gennet den 18-årige kvindelige ansatte ud i baglokalet, hvor de beordrede hende til at åbne pengeskabet. Da pengeskabet var blevet åbnet, tog de to gerningsmænd kontanter og forlod derefter stedet i ukendt retning.

Gerningsmændene beskrives som:
A: Mand, ca. 19 år, 165-168 cm. høj, meget mørk i huden, afrikaner/Somalier, iført en grå jakke med hætte, som han havde over hovedet, og foran næse og mund havde han et gul/sort tørklæde med frynser.
Talte perfekt dansk, med en lille accent. Havde et koben i hånden.

B: Mand, ca. 19 år, 165-168 cm. høj, lidt lysere i huden end A, Afrikaner/Somalier, iført en jakke med hætte (intet om farve), havde tørklæde foran mund og næse (intet om farve). Talte dansk.

Lokalpolitiet i Holbæk hører gerne fra vidner eller andre, der kan komme med oplysninger til sagen. Politiet kan kontaktes på tlf. 114.

Skriv et svar