Politiet har fokus på uopmærksomhed i trafikken

Politiet følger op med landsdækkende kontrol efter Rådet for Sikkertrafiks kampagne om uopmærksomhed i trafikken. Foto: Rådet for Sikkertrafik og TDC.

Hører du til dem der taler i mobiltelefon eller spiser mens du kører bil? – så skal du måske læse her.

Politiet har fra i dag og ugen ud særlig fokus på uopmærksomhed i trafikken.

Der er tale om en landsdækkende indsats, som følge Rådet for Sikker Trafiks kampagne ”Kør bil, når du kører bil”. Kampagnen havde premiere den 24. september 2012 og sætter spot på uopmærksomhed i trafikken.

Uopmærksomhed kan være flere ting f.eks. læse/skrive sms’er bag rattet, men også indstilling af GPS, samle ting op fra gulvet i bilen, tage sig af urolige børn eller være stresset og have tankerne et andet sted, når man sidder bag rattet.

482 benyttede mobiltelefonen
Da politiet i midten af september havde særlig fokus på mobiltelefon i trafikken, blev 482 førere af køretøjer sigtet for at have benyttet håndholdt mobiltelefon.

Skriv et svar