Ishøj var ikke noget problem for Holbæk

Holbæk leverede en overflod af mål i søndagens 3. divisions kamp mod Ishøj. Foto: Rolf Larsen.
Der var på intet tidspunkt tvivl om, hvem der var bedst, da Holbæk HK tog imod Ishøj i damernes 3. division.

Ishøj scorede det første mål i kampen få sekunder efter start, men så var Ishøjs damers føring også forbi – for resten af kampen.

Efter ti minutter var stillingen 9-2 til Holbæk og den afstand mellem de to hold blev bare øget og øget kampen igennem

Det stod hurigt klart, at der skulle mirakler til, hvis Ishøj skulle kunne vinde kampen. På den måde blev kampen ikke ligefrem spændende, men en målfest er jo altid sjov at se på.

Både Ishøj og Holbæk leverede dog flere gode mål, hvor angrebsspillet sad som det skulle.

Da dommeren fløjtede til pause var stillingen 23-9.

Efter pausen fortsatte Holbæk med at styre kampen, men Ishøj fik en smule mere selvtillid, hvilket resulterede i mere spil foran Holbæks mål. De kunne dog ikke få afslutningerne til at fungere og syv minutter inde i 2. halvleg var stillingen således 28-11.

Ishøj kæmpede bravt, men Holbækkerne var bare hurtigere og mere skarpe . 15 minutter inde i 2. halvleg havde Holbæk udbygget sit forspring til stillingen 35-12.

Mod slutningen af kampen begyndte trætheden også at melde sig hos Holbæks damer, der missede flere gode chancer ved enten at smide bolden forbi målet, eller direkte på Ishøjs keeper.

Kampen sluttede med en 41-16 sejr til Holbæk.

Skriv et svar